Day four. I am walking on the beach. It’s foggy and the seagulls are circling around, making noises. It’s cold and windy, but I like it. I am walking for an hour. Then turning left, I pass yellow dunes (the grass is whispering and I can hear the music). There is a café in this small town. I ask for a cup of black coffee, no milk, thank you. I sit back, take a book from my backpack, it is David Byrne’s Bicycle Diaries. The coffee is sour, the book is gentle. The door to the café opens. He comes in.
Dag fire. Jeg går på stranden. Det er tåget, og mågerne cirkler rundt og larmer. Det er koldt og blæsende, men jeg kan godt lide det. Jeg går en time. Drejer til venstre og passerer gule klitter (græsset hvisker, og jeg kan høre musik). Der er en café i denne lille by. Jeg beder om en kop sort kaffe, ingen mælk, tak. Jeg læner mig tilbage, tager en bog fra min rygsæk, det er David Byrnes Bicycle Diaries. Kaffen er syrlig, bogen er blid. Døren til caféen åbnes. Han kommer ind.
Captivating