February Fiction (Five)
Blue jacket, blue trousers and blue trainers. Red hair. (I finally listened to the voice message left on my phone. “I guess you didn't feel like talking the other day.”) I can hear the sound of screeching seagulls outside. The guy in the blue jacket orders a cup of tea. I can’t stop looking at his red hair. It’s an unknown land.
I empty my jacket’s pocket on the table. A grey stone, a tram ticket, some borrowed memories, a few lies. There is sand everywhere. Screeching seagulls, crying child. The colour of his red hair becomes more and more pale.
Blå jakke, blå bukser og blå kondisko. Rødt hår. (Jeg lyttede endelig til den talebesked, der var lagt på min telefon. "Du havde vist ikke lyst til at tale den anden dag.") Jeg kan høre lyden af skrigende måger udenfor. Manden i den blå jakke bestiller en kop te. Jeg kan ikke lade være med at se på hans røde hår. Det er et ukendt land.
Jeg tømmer min jakkelomme på bordet. En grå sten, en sporvognsbillet, nogle lånte minder, et par løgne. Der er sand overalt. Hvinende måger, grædende barn. Hans røde hår bliver mere og mere blegt.